Stress, depression og angst viser sig i vores tanker, følelser og adfærd. Ofte påvirkes vi også fysisk. Vores tanker påvirker vores følelser og vores måde at reagere på. Ved at ændre vores tanker, kan vores måder at reagere på og vores følelser også ændres.
Som psykolog i Nordsjælland hjælper jeg både børn, unge og voksne med at ændre tanker, skabe overskuelighed, struktur og prioritering i tankemylderet. Samtalerne med mig som psykolog tager udgangspunkt i den enkelte klients hverdag, ligesom de også tager udgangspunkt i konkrete, aktuelle tanker og måder at reagere på.
Jeg kan således i psykologsamtalerne støtte med at ændre de negative tanker til konstruktive, positive tanker, handlemuligheder og følelser. Som psykolog har jeg tavshedspligt - der videregives ikke oplysninger fra samtalerne, medmindre det på forhånd er aftalt. Samtalernes struktur og indhold skal give mening for klienten. Det er mit ansvar som psykolog.
Kognitiv terapi for børn, unge og voksne
Måden jeg arbejder på, tager afsæt i den kognitive terapi. Kognitiv terapi har gennem årene vist psykologer at være meget effektivt i behandlingen af stress ,depression og angst.
Den kognitive teori går ud fra, at vi gennem vores erfaringer udstyres med et bestemt sæt personlige "briller", som vi ser verden igennem. Uanset problemernes størrelse kan det være gavnligt, at disse "briller" bliver efterset en gang imellem. Jeg tilbyder desuden også hjælp og rådgivning ift. skolevægring.
Fleksible aftaletider
Ønsker du at høre mere om dine eller dit barns muligheder for at gå til psykolog, er du velkommen til at kontaktemig via formularen på hjemmesiden, på telefon 21 75 79 22 eller pr e-mail psykologbach@gmail.com.